Børnekirker

Børnekirker

Kirken er også børnenes sted
Søhøjlandets Kirke er fyldt med børn i alle aldre, og det er vi glade for. Vi vil gerne, at de oplever, at kirken også er deres sted – ikke kun et sted, hvor man skal sidde stille.

Sådan foregår det
Når prædikenen begynder, går børnene til minikirke (fra 3 år til skolealder) eller børnekirke (0.–3. klasse). Her hører de fortællinger fra Bibelen og om Gud, fortalt så det passer til deres alder. Der er også tid til leg, kreative aktiviteter og hygge.

Trygt for både børn og forældre
Vores ledere tager imod børnene og sørger for, at alle kommer tilbage til gudstjenesten igen. Vil dit barn gerne have en voksen med, er det helt i orden.

Mini- og børnekirke er en del af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, som vi får materialer, inspiration og sparring fra.

Børnekirke

Sanne er kontaktperson for mini- og børnekirken. Skriv gerne til hende, hvis du har spørgsmål om børnenes tilbud under gudstjenesten.